Jeg modtog denne fine beskrivelse fra en kvindes møde med mig og tantraen. <3

Kære Marianne.

En beskrivelse af mit møde med tantramassagen.

Jeg har arbejdet meget med mig selv i de sidste 20 år både mht personlig og spirituel udvikling.  På et tidspunkt for en del år siden ,hvor jeg var i gang med en healer uddannelse ,oplevede jeg pludseligt , at tantramassagen blev introduceret for mig som en udviklingsvej.

Det var jeg ikke klar til ,men med mellemrum i årenes løb dukkede tanken op , blev vendt og lagt til side igen lige indtil nu , hvor jeg efter flere års belastende stress følte stagnation i mine energier, var kommet væk fra mig selv , mit hoved larmede og det samme gjorde min krop .

Nu var jeg klar og Marianne dukke pludselig op på facebook. Og intuitivt vidste jeg ,at det var hende , jeg skulle kontakte.

Marianne anbefalede ,som en start en essentiel massage med tantrisk tone , hvor man bliver masseret liggende på en briks , da en tantramassage kunne være lidt overvældende at begynde med.

Efter en god og nærværende samtale om , hvad der rørte sig hos mig lige nu , fik jeg min essentielle massage.  Med sin fine energi, indføling, blidhed og kærlige , bløde nænsomme hænder fik Marianne mig ned i kroppen – stille og roligt blev larmen i både krop og hoved mindre og jeg slappede mere af og kunne nyde massagen. Helt fantastisk.

Efterfølgende satte det  gang i mine energi centre , der blev skubbet til en indre proces . Jeg  kunne mærke bevægelse i min krop, som havde været stivnet og et par dage efter havde jeg liv i øjnene og kunne se og møde mig selv med kærlig opmærksomhed og selvaccept. ❤️

Efter nogle uger aftalte Marianne og jeg et tidspunkt for tantramassagen.

Vi mødtes inden til en snak om , hvordan massagen ville forløbe, at der var plads til både ja og nej , intet var rigtigt eller forkert og at jeg blot skulle hengive mig til at sanse , hvad der måtte komme af berøringer, følelser, lyst – lade det komme og lade det forsvinde i det nu som var.

Og tantramassagen var en fin og smuk oplevelse i kærligt nærvær og dyb sansning .

At møde et andet menneske i et kærlighedsfyldt rum -i bredeste betydning- og derved at kunne mærke sig selv.  At kunne mærke sig selv i kroppen  -og at få ro i hovedet og at overgive sig til nydelsen. Og så er der gamle overbevisninger, barrierer og ting og sager, der ligger som et følelsesmæssigt panser i kroppen og spænder op , men som der blir rokket ved -ganske blidt- og i tryghed.

Det er som at blive set- i de berøringer- set og accepteret og anerkendt, som man er -ikke på betingelse af – en livgivende og kærlig proces , der blir sat i gang-i at kunne elske sig selv og være sig selv.

Og følelsen bagefter at både hud og følereceptorer er helt mættet og faldet til ro – det er dejligt.

Jeg følte stor tillid og tryghed under massagen, så den tætte kropskontakt var hverken grænseoverskridende eller for meget .

Jeg er taknemmelig for alt det, som nu er sat i bevægelse.

Processer der er sat igang, forløsning af følelsesmæssige ting og flow i energibaner og energicentre – boblen i maven af glæde og latter og liv i øjne og kroppen.

Det er ikke magi og alt er fixet på et øjeblik – men det er en gave og mulighed for at udvikle sig og komme hjem til sig selv.

Dette er min oplevelse , og andre vil opleve det helt anerledes.

Intet er rigtigt eller forkert  – et møde mellem to mennesker i kærligt og sanseligt nærvær – ingen krav eller på betingelse af – blot væren i det nu som er ❤️

Kærlig hilsen Inge

By |2019-05-01T15:41:14+00:00May 1st, 2019|Uncategorized|0 Comments

Leave A Comment