Bjergenes tykke tåge favner mig,

Som en dyne der pakker mig ind,

Ind i en stilhed som bevæger sig indad,

Ind i refleksion, ind i en sammentrækning.

Det kan også være en udånding,

Hvor jeg spændt venter på at en ny indånding starter,

Og en udvidelse folder sig ud på ny.

Livet er fyldt af disse sammentrækninger og udvidelse,

Indånding og udånding

De foregår på samme tid i forskellige rytmer eller cyklusser.

Jeg bevæger mig ofte i dagligdagens hurtige ind og udåndinger,

Men jeg elsker når jeg vågner op i en dyb indånding

Og overgiver mig til en lang udånding i øjeblikket.

Øjeblikket som også er en rytme.

Nemlig, øjeblik for øjeblik.

For mig retningen til et Tantrisk liv.