Når trommen lyder nye tider

Efteråret banker på og med de smukke og gyldne efterårsfarver omkring mig, får jeg lyst til at sende en hilsen og dele mine tanker og refleksioner om, hvad der kommer fra mig med indtræden i denne nye tid.

Jeg har længe mærket livet banke på med nye bevægelser og flow.  Som trommen med de anderledes toner.  Jeg mærker glæden ved livet. Ved alt det som jeg står for, det jeg arbejder med – og måden jeg arbejder på.

I denne glæde mærker jeg også at der er noget i mig, som gerne vil fastholde mig i dette kendte spor. For det går jo meget godt.

Noget i mig, beder mig om at træde ud af den fastholdelse, fordi der er så meget mere der skal foldes ud. Det er tid til, at jeg vågner endnu mere op.

Tid til at jeg deler min visdom, med dem som sammen med mig ønsker at udvikle sig, med bedre og dybere kontakt til sin krop. Som vil lære at stå stærkere i sig selv, med en god udvidende vejrtrækning.

Shamanic Breathwork – en sti til en anden verden

For et år siden blev jeg færdig med min uddannelse som ’Shamanic Breathwork Facilitator’. En uddannelse som også blev en personlig rejse, der bragte mig de vildeste indsigter. Og jeg har stadig svært ved at forstå, at jeg kunne gå så dybt og få healet op, alene med min vejrtrækning.

En vejrtrækning, støttet af et helligt rum, skabt i ceremoni og en intention og med musik der støttede processen op gennem chakraerne. Alt sammen holdt i en tryg og kærlig atmosfære.

Jeg får lyst til at skrive, ’Det Hellige åndedrag’. Fordi det føles helligt, at få adgang til den magi som følger med bevidst vejrtrækning.

De fleste mennesker tager åndedrættet for givet og bruger det kun overfladisk.

Men hvis du – lige nu – stopper op og tager et bevidst åndedrag – en dyb indånding ind gennem næsen, og giver slip i en lang udånding gennem munden, vil du mærke at der sker noget. Tager man blot to runder af den bevidste vejrtrækning, oplever de fleste en endnu tydeligere forskel. Og forsætter du med disse bevidste åndedrag, vil du blive overrasket, over den verden der åbner sig for dig.

Som ophavskvinden bag Shamanic Breathwork, Linda Starwolf fra Venus Rising vil sige det ” A path to walk between worlds”.

Denne visdom og egne erfaringer ønsker jeg at folde ud i forskellige retninger.

Jeg mærker allerede hvordan det bevidste åndedræt har sneget sig ind i både mine samtaler og massager, hvor der er så meget mere at hente, alene med vores vejrtrækning. Jeg har også  oplevet stærk og smuk indre udvikling hos dem, som har deltaget i mine shamanic breathwork workshops.

Disse workshops vil jeg fortsat løbende udbyde. Samtidig vil jeg benytte den kommende tid til at udvikle forskellige varianter af shamanic breathwork muligheder, så endnu flere kan mærke gaven i ’Det hellige åndedrag’.

Massage, en vej til bedre kontakt

Også i mine tantra massager er der forandringer på vej. Et skifte som betyder, at udbuddet af tantramassager bliver mindre.

Med dette valg ønsker jeg at skabe en ramme for en dyb og personlig udvikling, for dem som kommer til massage hos mig. Det starter typisk med en essentiel massage med tantrisk tone som udover massage også indeholder samtale. En massage som rigtig mange mennesker finder stor glæde og opdagelse om sig selv i.

Jeg glædes og glæder mig over de møder der har været og som må komme. Møder med et ønske om dybde, mere kontakt og vågen bevidsthed.

Kærlig Hilsen Elinor.

Jeg sidder med min kaffe og kigger ind i tågen som dækker mit smukke landsted.  Jeg elsker den stilhed som tågen har med sig. Den lukker sig sammen om mig og holder alt andet ude. Lige der er jeg rolig og godt tilpas med hvad der er, uden at kunne se ret langt frem. Langsomheden, er tempoet lige nu. Jo langsommere jo lettere sanser jeg impulserne som opstår ud af tågen. Jeg hører mit hjerte tale, min sande vej…

Jeg skriver dette, selvfølgelige til dig som læser det og måske kan lade dig inspirere. Men dette er også til mig om at huske mig selv på, at være tro mod mit hjertes kalden.

Jeg får et billede af et sønderrevet skib, som har været ude i den vildeste storm, og som nu langsomt glider ind i en tyk tåge, uden at kunne se hvorhen.

Der var engang to veje/muligheder. Den ene handler om gamle vaner, skyts og strategier, krydret med frygt, skyld og skam. Den vej er ikke en mulighed mere, jeg slipper, slipper og slipper igen det gamle og læner mig i tillid ind i den nye verden. En verden jeg endnu ikke kan se. Gennem stilhed, kan jeg mærke den dybe kerne i mig, som vokser og sætter sit unikke fodspor på denne jord. Når vi kan se den unikhed i os alle, kan vi i fællesskab, skabe en ny verden, hvor vi forbinder os med vores klode.